Facadeplader i Aluminium fra larson

Larson® facadeplader er vedligeholdelsesfri, høj kvalitet til prisen og givet et pænt visuelt udtryk, der holder i årevis uden at miste hverken form eller farve. De er lette at montere, blandt andet på grund af deres lave vægt, og de er lette at bore og save i.

  • De kræver ingen vedligeholdelse, 
  • Kan monteres på de fleste overflader
  • Lækker overflade og fås i et stort udvalg af farver

Det er ingen overraskelse, at facadepladerne fra Larson er populære blandt arkitekter og ses på overfladen af mange nye byggerier i dag. Det er høj kvalitet til prisen og giver mange muligheder for enten at arbejde kreativt med udseendet eller holde det stilrent.

Larson® facadeplader er stærke, farverige og holdbare aluminium sandwichplader bestående af en mineral kerne, der på begge sider er dækket af en præ-lakeret aluminium plade.

Brug dem overalt

Larson facadeplader kan bruges til facader i forskellige størrelser, carport/garage, vindskeder, gavle på bygninger, skure, fyldninger ved vinduer, hegn eller afskærmning. De kan monteres på næsten hvad som helst, træ, mursten, beton. Husk at facaden skal være ventileret - det vil sige, at pladerne skal have 25 mm mellemrum til overfladen bagved. Det kommer dog helt af sig selv med vores hatteprofiler, der er beregnet til at give det mellemrum.

 

Simpel montering

Facadepladerne er simple at montere. De vejer kun 7,78 kg per kvadratmeter og er derfor lette at håndtere i hånden.
Vi kan skære på mål og du kan købe skruer og hatteprofil her i shoppen, som du sætter på din facade.

Du skal desuden finde skruer og evt. rawplugs, der passer til den overflade, du vil dække facadepladerne me.
De skal bruges til at montere hatteprofilen, som du derefter sætter pladerne på.

 

Hvilket værktøj skal jeg bruge?

Hvis du selv vil lave huller i pladen til montering, skal du bruge en boremaskine, der kan bore huller i 8 mm i pladen og bits til at skrue pladerne fast på hatteprofilerne.

Vi skærer gratis på mål, men hvis du har behov for at save selv, så skal du bruge en sav der kan skære i aluminium f.eks. en fintandet sav/nedstryger. Den ryger lige igennem pladerne, så det er ikke noget problem.

Sådan bruger du en hatteprofil

Hatteprofilen monterer du lodret på din overflade fra top til bund. Du vil typisk montere den, hvor du planlægger at have mellemrummet mellem pladerne. Én hatteprofil er 6 meter lang. Den er fremstillet af aluminium, og du kan save den over med en nedstryger. 

Når du monterer hatteprofilen på din overflade, foreslår vi at bruge rustfri skruer A2 eller skruer med EPDM bånd, så de slutter tæt. Alt efter hvilken overflade, du monterer på, skal der sandsynligvis bruges rawplugs eller andet, der er beregnet til den overflade, du arbejder med.

Hvis din overflade er et materiale, som aluminium ikke er glad for kontakt med (f.eks. trykimprægneret træ), så er det en god idé at lægge et andet materiale imellem.

Om bestilling

Når du bestiller facadeplader hos os, så skærer vi gratis på mål. Du behøver altså ikke forholde dig til, hvor mange af vores hele plader, du skal bruge. Du vælger bare dine måle og antal plader, så regnes prisen ud, og du kan lægge pladerne i kurven.

 

Særligt om Larson® facadeplader:

Fantastisk stivhed, styrke og stabilitet

Suveræn plan overflade

Formbare & med lav vægt

Ingen vedligeholdelse, kun rengøring

UV- og vejr-resistent overfladebehandling

Kan bearbejdes med almindelige værktøjer

Temperaturstabilitet (–50° C til 80° C)

Miljøvenlig lakering - Chrom- & blyfri

Perfekt til ventilerede facader, stern, udhæng eller tagbeklædning