Spar på varmen med forsatsruder i akryl
Stigende energipriser har gjort det til en god investering at få monteret forsatsruder i sit hjem. Forsatsruder er et ekstra lag i vinduerne som monteres indvendigt. Forsatsvinduer forbedrer isoleringen af vinduerne, og hjælper derfor med at spare på varmen.
Hvordan gør man?
En forsatsrude i akryl monteres typisk direkte på vinduet. Forsatsruden skal slutte helt tæt for at skabe et hulrum imellem den ydre rude og forsatsruden.
Akrylpladen kan købes på mål her på Plastshoppen. Pladen skal være større end arealet af den nuværende rude, men mindre end vinduet. En akrylplade i 3 mm tykkelse passer i vores kantlister af gummi.
Kantliste eller magnetbånd?
Plastshoppen har både kantlister af gummi og magnetbånd til at montere forsatsruden. Der er fordele og ulemper ved begge. Gummilisten er af et klart materiale og er derfor mindre synlig. Magnetbåndet kan til gengæld monteres enten helt uden brug af skruer eller med meget få skruer.
Kantliste:
På akrylpladen monterer du en kantliste af gummi hele vejen rundt. Derefter lægger man pladen på vinduet og skruer nylonvridere på rammen til at holde akrylpladen fast på vinduet. Antallet af nylonvridere afhænger af størrelsen på vinduet – sørg for at ruden slutter tæt til vinduesrammen.
Nu er forsatsruden monteret. Vinduets isolering er forbedret og vi håber det kan ses på den næste varmeregning.
Magnetbånd:
Bruger du magnetbånd, så markerer du først, hvor ruden skal sidde med blyant på din vinduesramme. I en pakke med magnetbånd er der både et magnet- og et stålbånd. Beregn 15 mm afstand, så der er plads til stålbåndet. Monter stålbåndet langs kanten på din blyantstreg på vinduet. Stålbåndet har lim på den ene side, og du fjerner blot beskyttelsespapiret, imens du monterer stålbåndet. Begge bånd kan klippes med almindelig saks.
Magnetbåndet monterer du langs kanten på ruden på samme måde. Nu kan du sætte ruden med magnetbåndet fast på stålbåndet.
Vi har både kantlister, magnetbånd og nylonvridere her på Plastshoppen.
Hvordan virker forsatsruder?
Den stillestående luften mellem den udvendige rude og forsatsruden, gør at varmen har sværere ved at slippe ud. Det har i øvrigt også en lydisolerende effekt.
Vinduer er ofte et af de steder i et hjem, hvor der tabes en del varme, derfor har det en god effekt at installere et ekstra lag af isolation netop ved vinduerne. Det gælder især ruder, hvor der kun er ét lag glas, som kan ses i boliger af ældre dato.
Forsatsvinduer er et alternativ til at skifte et helt vindue, men alligevel forbedre isoleringen og spare penge på varmeregningen. Samtidig er vinduets udseende bevaret, da forsatsvinduerne blot er monteret indvendigt.